Reflekterende spejle – der fungerer ved hjælp af refleksionslovene

Et spejl er en optisk komponent, der fungerer ved hjælp af refleksionslovene. Spejle kan opdeles i plane spejle, sfæriske spejle og asfæriske spejle i henhold til deres form; i henhold til graden af refleksion kan de opdeles i totalreflektionsspejle og halvtransparente spejle (også kendt som stråledelere).

Tidligere, når man fremstillede reflektorer, blev glas ofte belagt med sølv. Standardfremstillingsprocessen er: efter vakuumfordampning af aluminium på et højglanspoleret substrat belægges det derefter med siliciummonoxid eller magnesiumfluorid. I særlige anvendelser kan tab på grund af metaller erstattes af flerlags dielektriske film.

Fordi refleksionsloven intet har at gøre med lysfrekvensen, har denne type komponent et bredt driftsfrekvensbånd, der kan nå de ultraviolette og infrarøde områder af det synlige lysspektrum, så dens anvendelsesområde bliver bredere og bredere. På bagsiden af det optiske glas er en metal-sølv (eller aluminium) film belagt med vakuumbelægning for at reflektere det indfaldende lys.

Brugen af en reflektor med høj reflektans kan fordoble laserens udgangseffekt; og den reflekteres af den første reflekterende overflade, og det reflekterede billede forvrænges ikke og har ingen ghosting, hvilket er effekten af frontfladerefleksion. Hvis en almindelig reflektor bruges som den anden reflekterende overflade, er ikke kun reflektionsevnen lav, der er ingen selektivitet over for bølgelængden, men det er også nemt at producere dobbeltbilleder. Og brugen af ​​belagte filmspejle giver ikke kun høj lysstyrke, men også præcist og uden afvigelser, billedkvaliteten er klarere, og farverne er mere realistiske. Frontfladespejle bruges i vid udstrækning til optisk high-fidelity scanning reflektionsbilleddannelse.